Microsolutions køber alle AX komponenter ud af den konkursramte IT virksomhed GITS

Med opkøbet tager Microsolutions A/S et målrettet kvantespring mod opfyldelsen af sin ambitiøse vækststrategi – at blive blandt markedets mest succesfulde Dynamics AX leverandører. Opkøbet erstatter det strategiske samarbejde som GITS og Microsolutions netop havde indledt.

Microsolutions A/S er et Dynamics AX konsulenthus beliggende i Horsens og Glostrup med nogle af markedets stærkeste udviklere, konsulenter og projektledere. Virksomheden leverer avancerede ERP økonomisystemer til virksomheder blandt andet inden for produktion, proces (fødevarer/Kemi), detailhandel, lager/Logistik og grossistbranchen.

Som Microsoft Partner med Gold ERP kompetence, der kun tildeles topniveauet af Microsoft partnere, er Microsolutions A/S en mindre - men yderst ambitiøs IT virksomhed med klare vækstmål og strategier for fremtiden.

Netop de ambitiøse mål gjorde, at Microsolutions fornyligt valgte at indlede et strategisk samarbejde med den nu konkursramte IT virksomhed GITS fra Odense. De 2 virksomheders produktporteføljer supplerede hinanden perfekt, så konstellationen styrkede begge virksomheder i forbindelse med udbud af AX projekter.

CEO og partner Claus Brønd Larsen udtaler om samarbejdet – og det nu efterfølgende opkøb:

-Det var et perfekt match, som havde store fremtidsperspektiver, hvis det havde fået lov at fortsætte, for vores samarbejde med den daglige ledelse og CEO Anker Pallesen var aldeles fremragende.

Desværre er GITS nu gået konkurs, men til alt held er det lykkedes os at opkøbe alle de AX komponenter (VAC- value added components) - heriblandt det helt nye faktura-Work-flow system (Scanfak, læs mere her), som vi hos Microsolutions har store forventninger til. Vi kan således fortsætte serviceringen af de mange kunder, der var glade for den fælles leverance – og samtidig glæde os over at flere af GITS medarbejdere nu også har valgt at tage ansættelse i Microsolutions.

Microsolutions A/S blev grundlagt i 2004 og har siden da udviklet sig til en anerkendt Dynamics AX partner, både nationalt og internationalt. Virksomheden er kendt som et ERP hus med mange kompetencer samt både stærke og personlige kunderelationer.

Visionen er at blive ”en af markedets mest fremtrædende og attraktive Dynamics AX leverandører”. En vision, virksomheden med opkøbet af de attraktive AX komponenter, nu er kommet et væsentligt skridt nærmere.

AX komponenterne er pakketerede og efterspurgte tilretninger, som bringer ekstra værdi til Dynamics AX standardsystemerne.

CEO og partner Claus Brønd Larsen:

-Det er en stor gevinst for os nu at få AX komponenterne i helt eget regi. Selvfølgelig er vi berørte af GITS´ konkurs og den frustration, den automatisk afføder hos både kunder og GITS medarbejdere. Og indrømmet, det er altid en vanskelig situation at håndtere som en tæt samarbejdspartner.

Vi har derfor holdt vejret og afventet sagens gang. Men konkursen er nu en realitet, og vi har brugt den hektiske uge siden da - på at overveje mulighederne både ift. køb af de immaterielle aktiver og ansættelse af nogle af de afskedigede kernemedarbejdere.

Vi er meget lettede over at det er lykkedes at få AX komponenterne med over til os. Det store udviklingsarbejde, som mange dygtige GITS udviklere havde lagt kræfter i, fortjente ikke at være skønne spildte kræfter. Og selvom det er en trist baggrund, kan opkøbet og ansættelsen af flere af GITS kernemedarbejdere nu give os det rygstød, der skal til, for at bringe os et væsentligt skridt nærmere vores mål - og geare os endnu bedre til fremtiden, slutter Claus Brønd Larsen.

Ved spørgsmål er velkommen til at kontakte Claus Brønd Larsen på Tlf.: 30 84 24 82

Del eller send siden
Microsoft Gold ERP Partner

Microsolutions er Microsoft Partner med Gold ERP kompetence, som kun tildeles topniveauet af Microsoft partnere.

Læs mere her

Nyhedsmail

Tilmeld dig vores nyhedsmail, som udkommer ca. en gang om måneden. Se vilkår for tilmelding her.

Nyhedsarkiv

Nyhedsarkiv 2012
Nyhedsarkiv 2011
Nyhedsarkiv 2010
Nyhedsarkiv 2009