Elas A/S vælger Microsoft Dynamics AX 2012 fra Microsolutions

Elas har gennem en årrække anvendt Microsoft Dynamics AX 2.5 som deres ERP platform. ERP løsningen er suppleret med en ældre Hyperion installation samt en installation af LaserNet til printstyring. Hertil kommer, at Elas har et ønske om at skabe datafangst fra produktionsapparatet, idet det vurderes, at det er i forbindelse med produktionsplanlægning og –gennemførelsen, der er størst potentiale for proces optimering.

I oktober måned 2012 blev Elas og Microsolutions enige om at gennemføre en række workshops for at definere rammerne for implementering af Microsoft Dynamics AX 2012 hos Elas. I forbindelse med disse workshops blev der opbygget et testmiljø på Microsoft Dynamics AX 2012 dedikeret til Elas.

Efterfølgende gennemførte Microsolutions en demonstration af Microsoft Dynamics AX 2012 baseret på resultaterne af de afholdte workshops.

Målsætningen med demonstrationen af Microsoft Dynamics AX 2012 var, via praktiske eksempler, at vise hvordan Elas fremadrettet kan drive sin forretning på en så standardiseret Microsoft Dynamics AX 2012 som mulig.

De gennemførte workshops og den efterfølgende dialog har givet Microsolutions et godt indblik i Elas’s forretningsmodel og procedurer, og dermed givet muligheden for at definere indhold og omfang af en Microsoft Dynamics AX 2012 implementering.

Microsolutions har således inden Projektaftalens indgåelse foretaget en scoping af projektet og har på den baggrund vurderet økonomien angivet i denne som realistisk for opfyldelse af projektet.

Løsningen indeholder implementering af Microsoft Dynamics AX 2012 på nedenstående fagområder hos Elas:

Om Elas A/S

Elas startede i Herning i 1952, hvor grundlæggeren Erik Boll, byggede den første fabrik til produktion af flettet elastik. På grund af den stigende efterspørgsel blev der hurtigt behov for nye tilbygninger og udvidelse af produktionskapaciteten. Denne ekspansion fandt sted på samme adresse frem til 1988 hvorefter pladsen blev for trang. Da virksomheden blev grundlagt, var produktionen primært baseret på standardvarer, hvorimod ordreproduktion i dag udgør den største del af afsætningen.

I dag producerer ELAS med andre ord præcist det, den enkelte kunde har brug for.

For at efterkomme disse kundekrav samt egne kvalitetskrav, råder ELAS over en komplet maskinpark, som dækker alle produktionsfaser fra fletning, vævning og hækling til farvning, trykning, pakning og syning m.v. Dette giver yderligere en styrke i den fleksibilitet som Elas’s kunder værdsætter.

Styringen af produktionen foregår efter de optimale principper om papirløst produktionsflow, et system der sikrer overblik og eliminerer eventuelle fejlkilder. I sidste ende er det med til at garantere kunden det aftalte.

ELAS producerer flettede og vævede bånd, blonder, snor, snørebånd - elastiske og u-elastiske. Derudover udgør tekniske bånd en stadig større del af den samlede produktion. Herudover produceres kante- og skråbånd i mange afskygninger, ligesom de foretager lønskæring af kunders egne metervarer. Der afsættes til mange forskellige brancher i den europæiske industri.

Del eller send siden
Microsoft Gold ERP Partner

Microsolutions er Microsoft Partner med Gold ERP kompetence, som kun tildeles topniveauet af Microsoft partnere.

Læs mere her

Nyhedsarkiv

Nyhedsarkiv 2012
Nyhedsarkiv 2011
Nyhedsarkiv 2010
Nyhedsarkiv 2009